Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig ind i Lysskyerne eller Fotosfæren og derved giver
Solskiven et kornet Udseende. Over eller udenom
denne tætte Atmosfære hæver sig til en Høide af
omkring 7,000 Km. Kromosfæren, der bestaar af tættere
Gasarter, særligt Vandstof, der er det letteste Stof, vi
kjender paa Jorden, (14 Gange lettere end -atmosfærisk
Luft) samt af et hos os ukjendt Stof, som man har
kaldt Helium (Solstof).
Kromosfæren danner disse takkede, rosenfarvede
Flammer eller Tunger, som kaldes Protuberanser, der
skyder frem med en Hastighed af indtil 700 Km. i
Sekundet og nåar en Høide af 140,000 ja indtil
325,000 Km.
I Panoramaet i Folkeobservatoriet
(Kikkertpavillonen) kan vi se, hvorledes Protuberanserne antager de
smukkeste Former og Mønstre.
Hvad Protuberanserne egentlig er, kom man først
efter ved at anvende Spektroskopet, — ved Hjælp af
dette Instrument kan man nu med den største Lethed
se Solens Kromosfære og Protuberanser og ganske
anderledes grundigt studere disse Fænomener end
tidligere, da det kun maatte ske de faa korte Minutter
under total Solformørkelse.
Den, som først forsøgte dette, var Franskmanden
Janssen, som under den totale Solformørkelse i 1860
opholdt sig i Gantoor i Forindien. Da Janssen saa
en 150,000 Km. høi Protuberans, rettede han straks
Spektroskopet mod denne, og i Spektret saa han en
Del skinnende Striber, som han maalte, saa godt det
lod sig gjøre; men saa optaget var han af disse
straalende Linjer, at han ikke sov om Natten, — sad allerede
ved Solopgang med sit Spektroskop i Haab om at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
