Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se paa de fleste af dem i Kikkerten i
Folkeobservatoriet, — der vil vi ogsaa faa se deres Børneskare,
Maanerne, som ikke er synlige for det blotte øie.
Altsaa først til
Merkur,
som vi forresten ved lidet om, da den vandrer Solen
noksaa nær og derfor er vanskelig at studere. Vi
ved dog, at den vandrer om Solen i en Afstand af
omtrent 60 Millioner Km., altsaa kun 2/5 af Jordens,
og bruger hertil 88 Dage. Italieneren Schiaparelli, som
maaske er den Astronom, der har ofret Planeterne det
mest omfattende Studium, har saaledes fundet ud efter
Hundreder af Observationer, at Merkur altid vender
den samme Side mod Solen, da den ligesom vor
Maane har bunden Rotation, det vil sige, at den
dreier sig saa langsomt om sin Axe, at dens Dag,
som dens Aar, er 88 Jorddage lang. Et Aar paa
Merkur er altsaa kun Fjerdeparten af et Jordaar.
Paa Grund af Planetens store Nærhed til Solen
er den sjelden synlig for det blotte Øie, kun nogle
Dage ad Gangen, enten nåar den staar tilvenstre for
Solen og er Aftenstjerne, eller nåar den staar tilhøire
for Solen og da kommer op lidt før denne som
Morgenstjerne. I Kikkerten kan den naturligvis sees
noget længere.
Da Merkurs Bane ligger indenfor Jordbanen, ser
vi den i forskjellige Facer ligesom Maanen, det samme
er Tilfældet med den næste Planet — Venus. De
Planeter, hvis Bane ligger udenfor Jordbanen, vender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:33:26 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wgkloder/0021.html
