Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det omliggende Plateau, som ialfald paa sine Steder
sænker sig dybere end vor Havflade.
Paa Maanen er flere ret mærkelige Fordybninger,
en af de største hedder Hel ikon, den er mellem
3—4000 Mtr. dyb. og har en Vidde af 28 Km.
Forresten findes der ogsaa en hel Del lange Revner, som
i forrige Tider blev tagne for Elve.
Lige siden Kikkertens Opfindelse har
Astronomerne grundigt studeret Maanen; der findes derfor
en Mængde Maanekarter og Maanefotografier, som
viser baade Høider og Dybder, Fjelde og Dale,
Kratere og Have.
Lad os nu se os lidt omkring i Himmelrummet,
mens vi er paa Maanen, se ned (eller op) til vor
kjære Jord og de andre Stjerner.
Hvor underlig Solen kommer op her! Aldrig
saa vi slig Solopgang paa Jorden!
Som en brændende Kugle mod en mørk
Baggrund hæver den sig, ingen blåa Himmel, ingen
Morgenrøde, ingen glimrende belyste Skyer, bare et
mørkt, stort Dyb, hvor vi samtidigt med Solen ser
en hel Del Stjernebilleder, — Stjerner, som vi kjender
saa godt fra Jorden.
Se der har vi Orion, den straalende Sirius
(Stjernen a i den store Hund), Prokyon (a i den
lille Hund), Tvillingerne Kastor og Polux, Kudsken
med den smukke Kapella, Tyren med den rødgule
Aldebarran, som uøvede Øine let kan forvexle med
Mars, og mange andre.
Grunden til dette er, at der paa Maanen ikke er
nogen Atmosfære. Her mangler vi dette forunderlige
Slør, hvorigjennem Jordboerne betragter Himlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
