Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes store Søn Jupiter, som maaske kommer af
dens Størrelse og sene Udvikling. Maaske vi faar
mest Greie paa Jupiter ved at reise til Maanerne og
betragte Planeten fra disse.
Som vi har hørt, bruger vor Maane 27 1/2 Dag til
sin Bane om Jorden, mens Jupiters nærmeste Drabant,
der er fjernet fra Planeten omkring 420,000 Km.,
bruger 1 3/4 Dag. Den nærmeste Maane er dog den
sidst opdagede. men om denne ved man endnu meget
lidet, kun at den er meget liden, og at den er
Planeten meget nær.
Jupitermaanerne har ikke Navne som de andre
Planeters Drabanter; Astronomerne betegner de fire
af Galilæi i 1610 fundne Maaner med Romertallene
I, II, III, IV efter Afstanden fra Centrallegemet. Den
sidst opdagede, den mindste, har endnu ikke faaet
nogen Betegnelse. Vi hørte altsaa om den første
Maanes Afstand fra Planeten; Maane II tilbagelægger
sin Vei i en Afstand af 670,000 Km. og er omtrent
af samme Størrelse som vor Maane.
Den tredie og største Maane er i Diameter 5,800
Km., altsaa over 1000 Km. større end den mindste
Planet — end Merkur, som vandrer Solen nærmest.
Den fjerde og yderste Maane er omtrent saa stor
som Merkur, den gaar i 1,885,000 Km.s Afstand fra
Planeten, har en 40 Gange saa lang Bane at
tilbagelægge som vor Maane og bruger hertil 16 3/4 Dag.
Lad os nu tenke os, hvorledes Jupiter tar sig ud
fra disse Maaner.
Lad os tænke os, at vi staar paa No. I, som ikke
er stort større end vor Maane, (dens Diamater
omtrent 3,500 Km.) og kun omkring 70,000 Km. længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
