Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa betydelig Varme, at den er meget følelig paa
dens Maaner. Jupiter er for sin Verden, de 5 Maaner,
i Virkeligheden en delvis Erstatning for den fjerne
Sol, — Jupiter er selv Sol for sit System. Glødende
er den dog langtfra ikke mere, derom fortæller de
mørke Striber om Ækvator og de mer eller mindre
dybe Skygger af Maanerne under Solformørkelse.
Sol- og Maaneformørkelse hører til Dagens
Orden paa Jupiter — dog, nåar vi nu snakker om Sol
og Maaneformørkelse, om Striber og Flækker ved
Jupiters Ækvator, da er vi ikke længere paa en af de
5 Maaner, men ved Kikkerten i Slotsparken.
Jupiter er noksaa fladtrykt ved Polerne, forresten
er det mest eiendommelige ved den dens store
Foranderlighed. Planeten har neppe det samme Udseende
2 Nætter efter hverandre. Snart har disse Bælter,
Striber eller Baand den eller den Form, snart findes
der en Del Flækker imellem dem, der som oftest er
mørke, til andre Tider lyse og ligner da Jupiters
Maaner, nåar disse staar foran Planeten. Disse
Flækker kan have et Farveskjær, være næsten rosenrøde,
og stikker saaledes betydelig af fra det Lys, Jupiter
sædvanlig udstraaler. Den mærkeligste Flæk paa.
Jupiter blev synlig i 1878, det røde blev efterhvert
sterkere og stærkere, holdt sig endelig stærkt lysende
i 5 Aar; — endnu er den der svagt lysende. Denne
lille «røde Flæk» er forresten stor nok til at sluge
vor store Jord. Det minder os igjen om Jupiters uhyre
Størrelse — i Diameter er den kun 10 Gange mindre
end sin Mor Solen.
Ligesom Solskiven er Jupiter klarere ved Midten
end ved Randen. Klarheden ved Midten er maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
