Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
to—tre Gange stærkere end ved Randen. Grunden
er rimeligvis den samme i begge Tilfælde, at Lyset
svækkes i Nærheden af Randen, fordi det der gaar
gjennem et tykkere Lag af Atmosfæren. Det skal
være sandsynligst, at Planeten er bedækket med en
dyb og tæt Atmosfære, hvorigjennem Lyset har
Vanskelighed for at trænge paa Grund af tykke Masser
af Skyer og Damp.
Ligesom Jupiter udstraaler Egenvarme, er det
rimeligt, at den har et Egetlys, og ligesom paa Solen
foregaar der en livlig Virksomhed i Jupiters Indre,
der maa have sit Udspring fra en meget høi Varme
grad ; dette frembringer den hastige Forandring paa
Planetens Skive. Solvarmen kan ikke have disse
mægtige Virkninger, da den er omtrent 30 Gange
svagere paa Jupiter end paa Jorden. Jupiter og Solen
skal ogsaa ligne hverandre deri, at begge roterer
langt hurtigere ved Ækvator end ved Polerne.
Af spektroskopiske Undersøgelser ved man, at
Jupiters Spektrum omtrent stemmer overens med
Solens, nogle faa Afvigelser er der, og af disse slutter
man, at der findes Vanddamp i Jupiters Atmosfære.
Paa Jupiter er der rimeligvis ikke organisk Liv,
da Planeten endnu ikke har naaet en passende
Afkjøling og Udvikling, — snarere kan vi tenke os, at
der paa Maanerne maa være et meget behageligt
Opholdssted for levende Væsener — for Planter, Dyr
og Mennesker eller menneskelignende Skikkelser.
Og saa Farvel Jupiter! vi skal reise videre, reise
til din Naboplanet den smukke og forunderlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
