Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mimas og Hyperion, den nærmeste og den næst
yderste Maane, er altsaa ganske smaa. Vi har hørt,
at Saturn med sine Maaner er en mærkelig Kopi af
vort Solsystem; Thetys og Dione minder meget om
Venus og Jorden, Enceladus kan sammenlignes med
Merkur, og Mimas, den nærmeste Saturnmaane, med
en Planet, Astronomerne leder efter mellem Merkur og
Solen, og som de allerede har givet Navnet Vulkan.
Hvis denne Vulkan findes, forstaar den endnu bedre
at skjule sig i Solens Straaler end Mimas i
Saturnringens Lys. Mimas kan da sees, om det end er
vanskeligt.
Saa følger Rhea, men da den er større end de
4, som gaar foran, svarer den ikke til Mars, der er
mindre end Venus og Jorden. Derefter følger det
første tomme Rum, som omgiver Saturn og svarer til
Asteroidernes nu saa rigtfyldte Bælte i Solsystemet.
Saa kommer Titan, der baade i Række og Størrelse
svarer til Jupiter. Titan er omtrent af Størrelse som
vor Maane. Nu følger lille Hyperion, og saa kommer
det andet tomme Rum i Saturnsystemet, der er ligesaa
stort, som den lille Maanes Afstand fra Centrallegemét.
Til dette tomme Rum kan Solsystemet opvise den rige
Saturnverden, samt Planeten Uranus nied sine 4
Maaner.
Endelig kommer den sidste Maane, Japetus, der
svarer til Neptun.
Astronomerne mener, at denne Maane, ligesom
vor Maane, har udlevet sit Liv. De samme lyse og
mørke Flækker sees stadigt paa dens Overflade, dette
forteller, at den ingen dunstopfyldt Atmosfære har.
Solen lyser ualbrudt i 39V2 Dag (Jorddage), og i lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
