Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
existere organisk Liv. Solen viser sig fra Neptun kun
en Fjerdedel større, end Jupiter viser sig for os, nåar
den er os nærmest.
Neptun kan altsaa ikke sees med blotte Øine.
Ved Kikkertens Hjælp opdagede Lassel i August 1847,
at Planeten har en Maane, og det er sandsynligt, at
den i Lighed med de andre fjerne Planeter har flere
Drabanter.
Planeterne deles i to Grupper: den indre og den
ydre. Den indre er de Planeter, der bevæger sig
mellem Solen og Asteroidernes Bælte, den ydre er de
Planeter, som bevæger sig udenfor dette Bælte fra
Jupiter, Saturn, Uranus til og med Neptun. Planeterne
har det fælles, at de rotere i samme Retning, forresten
er der noksaa stor Forskjel paa de to Grupper.
Planeterne i den ydre Gruppe har tilfelles de mange
Maaner, den ringe Tæthed, for de mest kjendtes ved
kommende en tættere Atmosfære og en meget hurtig
Omdreining.
Jorden med sine Naboer Mars og Venus har alt
saa en meget fastere Masse, længere Dag, kortere
Aar og færre Maaner end de store Søskende demde
i det fjerne. Om Merkur ved man altsaa ikke stort
mere, end at den existerer i Solens Nærhed, er liden
og har en saa langsom Omdreining, at dens Dag som
dens Aar er 88 Dage lang.
Vulkan aner man blot.
Den samme Le Verrier, som beregnede og fandt
Neptun, er det, som paa Grund af Uoverensstemmelse
i Merkurs Bevægelse, har udregnet og søgt denne
Planet i Solens Nærhed, hvis Tiltrækning fremkaldte
Afvigelser fra Beregningerne. Som Le Verrier havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
