Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mar 1ste Septbr. 1436, hvorvedHuionekt oprettedes
igjen, og erholdt de Tilloeg i sine Vilkaar, at Kongen
skulde være ssMaaneder i hvert Rige, ledsaget stedse
af 2 Rigsraader fra hvert af de andre Lande; at in-
sgeki nye Love maatte gives eller nogen Herre fængsles
uden Stændernes Samtykke-; og at hvert Rige skulde
have sin Drost, Marsk, Hovmester og Canzler. Mari
leer, Adeleu havde ikke glemt sig; og det gjor den da
heller aldrig. Med Hensykt til Kongevalget bestemtes,
at det skulde aubetroes 40 fra hvert Rige valgte
Maltd, som dertil skulde samles i Halmsta d. Nær-
mest Thronberettiget skulde Kongeus Sort, og efter
Tham deu næste mandlige Fætter, være; men eiterlod
Kongen flere Sønner, da skulde der kunne vælges
imellem dem. Fandtes· ingen slige Kongsemner, skulde
Loddet afgjøre af hvilket Rige, den skulde vælges. De
norske Valgmaend skulde bestaae af Erkebispect, Bergelis
Bisp, Provstert til Mariaekirkeu i Oslo, der bestandig
var Rigscauzler, Marsken, Drostett, 12 Riddere
af Vikeu, 6 Lagmaend, 1 Raadsherre fra Boerne
Throndhjem, Bergeu, Oslo og Tonsberg
samt 10 Odelsbouder fra Threndelage:t, Sta-
, vaugers og Han-mere Skifter, Rogalaudog
» Viken.
Første Rigokaadskegjering. (1437—1442.)
» Unionsbygniugen stod der igjen. Norge havde
, ikke liden Deel deri. Det hang nemlig iastere ved den
, uværdige Konge end de andre Stater, rimeligviis fordi
’ « (2 Y)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
