- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
35

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - VII. Mine Søskende og jeg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men naturligvis var jeg af og til med til de gale
Streger, der lavedes, f. Eks. den Gang vi satte Hønsene
ud at svømme. Jeg kan endnu huske Dammen fyldt
med de skrigende, forskrækkede, baskende Høns, og
vore Vagtposter, som var stillede op for at passe paa
Fader.

„Der er han! Der er han!” - vi kaldte ham i saadanne
Øjeblikke aldrig andet end „han” - raabte de,
og saa tog Pokker ved os.

Een Historie var jeg i hvert Fald ikke med til: at
plukke alle Fjerene af den store, gule Hane. Jeg vilde
gerne have set Moders Ansigt, da hun sad ved sit
Vindue og saa’ det nøgne Kræ komme spankulerende
forbi. Men jeg havde mit Alibi i Orden: jeg var til
Fugleskydning i Svingelen. Moders Søster, Tante Thora,
paastod ganske vist, at jeg, inden jeg tog afsted, havde
sagt til de andre, at de skulde gøre det, men det var
en skammelig Bagvaskelse.

Den næste i Flokken efter mig var Otto, som for
sine kvindelige Dyders Skyld fik Navnet Mette. Han
var nemlig en udpræget feminin Natur; han strikkede
og syede og støvede af. Og iøvrigt passede han sit
Embede som Hønsepige: „fandt Hønsene ud”, samlede
Æg og passede Liggehøns.

Saa var Ejnar en ganske anderledes rask Dreng.
Han var aldrig hjemme, og man vidste meget sjeldent,
hvor han var. Og vi havde ikke engang Fred for ham,
naar han var kommen i Seng. Han havde nemlig den
Vane at gaa i Søvne. En Nat gik han ud i bar Skjorte
for at løbe paa Skøjter, en anden Gang gik han ind i
Faders Kontor og væltede Blækhusets Indhold ud over
alle Faders Papirer, hvorefter han udbrød, som en Mand,
der har gjort sin Pligt:

„Saa, nu er det gjort!”

Og en Nat vaagnede jeg ved, at han sad tvers over
min Hals og dunkede mig i Siderne. Han troede, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 27 15:39:56 2008 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/1/0037.html

Valid HTML 4.0!