Print (PDF) - On this page / på denna sida - X. Dyrene - XI. David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaardspladsen vrimlede det af Smaakræ: Høns, Ænder, Gæs
og Kalkuner.
Fader fodrede dem altid selv. Naar han gik fra
Hovedbygningen over til Kornloftet for at hente Foder,
fulgtes han i Hælene af dem alle, og midt i Flokken
gik et Par Hunde eller Smaagrise, et Føl eller en
Kalv. De stod opstillede udenfor Døren, mens Fader
var derinde, og saa snart han kom ud med Foderet,
slog et Haglvejr af Duer ned fra de nærmeste Tage.
Det var et Syn, jeg aldrig glemmer.
Senere, da Røde Hanne blev Hønsepige, satte Fader
Laas for Kornloftet. Hun elskede nemlig Dyrene saa
højt, at hun stjal Korn til dem. Og kom der en
Tordenbyge og slog ned over de smaa Kræ, saa de
var forkomne og halvdøde, samlede hun Ællinger og
Kyllinger op og puttede dem ind paa sit Bryst. Vilde
Jens Due under saadanne Omstændigheder lægge en
kælen Arm om Hannes Liv, hører jeg hende skrige:
„Rør mig ikke, Jens, jeg er smækfuld af Kyllinger!”
Ovre i Laden var der Ugler, i Haven Pindsvin,
paa Markerne Harer og Ræve, og i Mosen ynglede
Vildænderne. Mens højt paa Ladetaget Storken
havde sin Rede - den var det jo, der bragte Moder
alle Børnene.
Og saa var der David. Det Dyr, der gennem flere
Aar blev min trofaste Ven og Ledsager.
Men han skal have sit eget Kapitel.
XI
DAVID
David var en lille sortgraa Allike.
Jeg købte ham af Trine Tamburs Jørgen for 8 Skilling.
Han var rasende arrig, da jeg bar ham hjem,
huggede efter mig, bed og kradsede og skreg. Hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
