- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
58

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Sorry, no PDF download. - On this page / på denna sida - XIII. I Boghandlerlære i Nakskov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vi satte da Skodderne for Vinduerne og slukkede
Gassen. Brandt gik hjem, og jeg gik ind i mit Skab.

Bogladen laa paa Torvet. Skraas overfor boede Frøken
Juul. Hun var Konditor og lavede nogle aldeles
vidunderlige Napoleonskager. Jeg stjal undertiden en
Fireskilling af Kassen og købte mig en af dem. Fader gav
mig ingen Lommepenge.

- Hvad skal en Dreng med Penge, sagde han.

Kagen aad jeg, naar jeg var kommen i Seng. Jeg
tyggede ganske stille, for at Jansen ikke skulde høre
det. Jeg led af Samvittighedsnag ved Tyveriet og vilde
øjeblikkelig have tilstaaet, om han havde spurgt mig.
Men fem Dage efter tog jeg igen en ny Fireskilling.

Medens jeg var i Bogladen her, indtraf Møntforandringen
til Kroner og Øre. 16 Skilling var 35 Øre. Det
kunde Bønderkonerne ikke forstaa. Jeg heller ikke. Men
alligevel maatte jeg forklare dem det. Kunde vi paa
ingen Maade enes, maatte Jansen eller Drewsen hentes.

Mit Arbejde bestod i at pakke Bøger og Tapetpapir
ind, sælge „Afføringsbilleder” og bringe Pakker i
Byen.

Det værste for mig var, naar jeg skulde hente Bogpakkerne,
som kom med Dampskibet „Zampa” fra Kjøbenhavn
en Gang om Ugen. De var saa store, at jeg
ikke kunde bære dem, men maatte køre med Trillevogn.
Jeg sneg mig om ad Sidegader og igennem
Baggaarde. Men det sidste Stykke maatte jeg frem over
Torvet med min Vogn. Det var frygteligt ydmygende.
Jeg kunde jo møde en af mine Forelskelser! Gjorde
jeg det, vendte vi begge to Hovedet den anden Vej.

En Ting trøstede mig i min Fornedrelsestilstand, og
det var Bøgerne, som jeg turde læse i.

Drachmanns „Med Kul og Kridt” udkom den Gang.
Han havde selv tegnet Omslaget. Han var altsaa baade
Digter og Maler. Mit Hjerte bankede af Ærefrygt over
en saadan Storhed.

Jeg laante Bogen med op i Skabet og læste. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jun 16 02:38:38 2013 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free