Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette Hus havde seks Vinduer, og hvert Vindue vendte
ud til et Bur lig Gunnars, og i hvert Bur vandrede en
Isbjørn. Gennem Vinduerne skulde Vogteren iagttage
Dyrenes Bevægelser. Hertil brugte han dog kun det ene
Øje, medens han anvendte det andet i en Bog eller en Avis.
Warberg havde paa sin Vandring opdaget, at naar han
stod i Trekantens fjerneste Vinkel og lagde Hovedet
dygtigt bag over, kunde han over Vogterens Bikube og
en fjernere liggende Bygning se et enligt Kvistvindue
oppe paa Taget af et højt Hus paa den anden Side af
en ham ubekendt Gade. Dette Vindue glædede ham
meget. Bag Ruderne saas et højrødt Kappegardin kantet
med hvide Blonder; og der stod Blomster i Potter, og
der hang i et Bur en muntert hoppende Kanariefugl.
Og frem og tilbage, frem og tilbage vandrede Gunnar;
og hver Gang, han kom hen i den borteste krog,
lagde han Hovedet bagover og saa’ paa sin Udsigt. Og
da der saa kom et Ansigt til Syne mellem Blomsterne:
et gammelt, rynket Morlille-Ansigt med hvide Haar og
hvid Kappe, greb han sig i at dirre af Angst for, at hun
ikke skulde faa Øje paa ham. Han vilde nikke til hende!
Først saa hun op i Luften, muligvis for at se efter
Vejret; men saa gled hendes Blik ned i Fængselsgaarden,
og Warberg gav sig ivrigt til at nikke. Den gamle
syntes at blive forskrækket og trak sig lidt tilbage. Men
da Manden dernede vedblev at smile og nikke, nikkede
hun igen og sagde et Par Ord ind i Stuen. Og straks
efter saa Gunnar Blomsterne for en af de andre Ruder
blive bøjet til Side, og en ung Kone eller Pige med et
tre-fire Aars Barn paa Armen viste sig. Gunnar smilede,
nikkede og vinkede, og hele Familien deroppe besvarede
hans Hilsen; ja, Barnet gav sig endogsaa til at
kysse paa Fingeren ned til ham. Det var yndigt!
- Hvad er det, De bestiller?
Warberg fôr sammen; han havde helt glemt, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
