- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
13

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidlig paa Aaret, hi, hi, hi? ... Godmorgen, Thomsen!

– Godmorgen, Hr. Overlærer!

– Ja, sagde Fru Frederiksen - Ungdommen er jo
ivrig, Hr. Overlærer!

– Hi, hi! lo Overlæreren og gik videre.

– Det er en briljant Mand! sagde Jordemoderen og
nikkede efter ham. – Ham kan jeg li’!

– Maaske en Smule for frittalende, naar man har
været Børneopdrager .... mente Thomsen.

– Aa, Di .... ! vrængede „Madammen“ og daskede
ud efter ham med Posen.

– Jaja, Fru Frederiksen; men der er dog saa meget
urent i Verden ...

– Di er en Stivstikker, Thomsen!

– Man er, hvad man er, Fru Frederiksen ...

– Og en Fejltagelse!

– Man forstaar Dem ikke ....

Thomsen brugte aldrig Ordet: jeg.

– Jo, jeg mener, at hvis der blev set rigtig efter,
saa var Di vist et Fruentimmer!

Emanuel rødmede og bøjede sig dybt over sit Arbejde.

– Jaja, godt Ord igen! lo „Madammen“ og klappede
ham godmodigt paa Skulderen. – Naa! sagde
hun saa – Nu maa jeg hjem i Visselullen! Godmorgen,
Thomsen! Og hils Deres Mo’r! –

Smaahobe af Skolebørn, med Tornystre paa Ryggen
eller Bøgerne dinglende i Remme eller Tasker kom
sjokkende op gennem Gaden. Pigerne for sig og Drengene
for sig. Og naar de mødte hinanden, veg Pigerne
altid sky til Side, medens Drengene saa’ haanligt paa dem.

– Thumsen, Thummelumsen! sagde et Par lange
Bengler himmelhøjt, da de passerede Lingerihandelen,
og satte derpaa i Løb af Frygt for Følgerne.

Men den bitte Emanuel ænsede dem ikke. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free