Print (PDF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Men Gu’ dow! sagde den gamle og kiggede ængstelig derhen.
Gnisterne ude paa Gulvet slukkedes straks. Men saa
mørkt var der i Baggrunden af Stuen, at Lysskæret fra
Kakkelovnen spillede op over Væggen og legede mellem
de gamle, afblegede Fotografier, som hængte dér
i pyntelig Orden: et stort i Midten med en Krans af
mindre udenom. Det store havde Evighedsblomster om
Rammen. Det var Bedstefader Thomsen: en smuk,
gammel Mand med et prægtigt, hvidt Skæg, der gik
ham helt ned paa Brystet.
Saa væltede der en sort Klump for Ovnens Trækhul.
Og Portrætterne hang atter i Mørke.
Madam Thomsen havde ladet Sytøjet hvile i sit
Skød og sad og stirrede frem for sig.
Hun tænkte paa Emanuel og hans fikse Idé:
Herregud, nu havde hun boet her i dette rare, lille
Hus snart i femten Aar og fundet sig til Rette i det
og vænnet sig til det. Men Manuel tænkte jo aldrig
paa andet end Gaarden derude. Aldrig var hans Tanker
borte fra den. Hvad han saa gjorde og tog sig for,
saa var det Gaarden. Det var lige knap og nap, at
de kunde spise sig mæt, for at han kunde lægge
Penge til Side. Det var ligefrem bleven saadan en
Galskab hos ham at faa Gaarden tilbage; og en Ære!
Han gik jo nok her og var saa mild og ydmygelig
udvendig; men indvendig der var han li’saa stolt
som en Pave! Flittig og paapasselig det var han, det
maatte hun medgi’; og renlig! næsten for renlig,
syntes hun; og hun var endda et Fruentimmer. Og
Folk i Byen morede sig da osse over ham. Men Manuel,
han gik bare sin stille Vej og lod dem snakke
.... Aa, Herregud, ja, det kunde jo naturligvis være
skønt nok at komme tilbage til de gamle Stuer igen!
Og Møllen! Og Haven! Men hvor skulde han faa
Pengene fra? Og han kunde jo ikke passe det; han
kunde ikke passe det. Saalænge hun levede, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
