- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
20

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun jo ta’ fat med og støtte og raade. Men naar hun
saa engang faldt fra .... Okja, okja, okja, aa, Herregu’
ja! .... Men Manuel fik sæl raade ....!

Madam Thomsen tog hovedrystende fat paa sit Sytøj
igen, og de travle Fingre gik.

Traadens Skuren gennem det stive Lærred, Kakkelovnens
ensformige Buldren og Vandkedlens sagte
Nynnen dyssede efterhaanden hendes Tanker til Ro.

Naar af og til en Vogn rumlede forbi ude paa Gaden,
rystede ganske vist det hele Hus, og Stensagerne
henne paa Sekretæren klirrede. Men det generede
hende ikke nu mere som i den første Tid, efter at de
var flyttet til Byen. Hun kiggede bare helt mekanisk
ud mellem Blomsterpotterne efter Køretøjet. Vendte saa
Hovedet tilbage igen og syede videre.

Op af det gamle Sybord, ved hvilket hun sad, steg
en krydret, hengemt Lugt af Lavendler og tørrede
Roser. Og Duften fra Potpourrikrukken paa Hjørneskabet
blev stærkere og stærkere alt som Varmen i Stuen steg.

Hendes Øje1aag faldt halvt til, og hendes Hænder
sank ned i hendes Skød. Saa skubbede hun sig tilbage
i Stolen og lænede Nakken mod dens Ryg:

- En lille, bitte Formiddagslur kunde hun ikke
undvære, nej: Bare lukke Øjnene i to Minutter ....
Hj, hi, hendes Mand kunde heller aldrig sidde i Stolen
her uden at blunde ... Om Middagen sad han
der ... Og om Aftenen i Mørkningen ... Ok, jaja,
ja-a det var den Gang, ja .... og da han blev syg
... Mon Manuel havde husket at lukke Loftsvinduet
... hvis det blev Storm .... Og faa Hønsene ind
... Og Ladeporten stænget ... Mus ja, to Mus i
Fælden; ok, ja, ja ... pyh, a-pyh ...

Madam Thomsen slumrede. -

Saa ringede Dørklokken. Der kom en Kunde.

Den gamle fòr forvildet op af Stolen og gned sine Øjne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 20 11:25:58 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/2/0020.html

Valid HTML 4.0!