- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
24

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Madam Thomsen var jo faret over Ende i Sengen
og havde stirret vildt paa Sønnen:

- I Jesu velsignede Navn, Manuel .....!

Men Manuel havde rolig sat sig paa Stolen foran
Sengen med Lyset i Hænderne.

- Man har haft en Aabenbaring! sagde han.

Mo’r Karen stak i at græde:

- Aa Herregud, at det skulde komme saa vidt med dig ....

Saa begyndte Sønnen stille og behersket at berette
om sit Drømmesyn; om hvad Faderen havde sagt om
Gaarden, om de nye Ejere og om Knors og Mortensen.

Den gamle sad stadig oprejst i Sengen og lyttede til hans Tale:

- Vi Mennesker drømmer jo saa meget, Manuel ...

- Jamen en saa’ Fa’r livagtig for sine Øjne, Mo’r
Karen! Han stod nede for Benenden af Sengen. Og
man hørte ham lukke Døren, da han gik!

Madam Thomsen rystede paa Hovedet.

- Jamen Pengene, Pengene! sagde hun - Hvor skal di komme fra?

- Man vil erfare det! nikkede Sønnen højtideligt - Naar
Fa’r kommer igen!

- Gør han da det, Manuel ....

- Det sa’e han!

- Og du tro’r, der er no’en Rimelighed i det ...?

- Man saa’ ham jo! sagde Emanuel med lynende,
fanatiske Øjne - Man saa’ ham jo, som man ser dig!

Den gamle tav. Hun vovede ikke mere at sige
Drengen imod. Han saa’ saa „forfløjen” ud, syntes
hun, dér i Nattens Mørke. -

Samme Dag skulde der være Auktion i Hotellets
Sal. De Thomsenske Møbler stod derhenne mellem en
Hoben andre Sager. Og de lyste op blandt alt det
meget Skrammel, thi det var gode, solide Mahognimøbler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 20 11:25:58 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/2/0024.html

Valid HTML 4.0!