Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folk lo naturligvis. Og han lod dem le.
– Vent, til man kommer ud paa Gaarden! sagde
han og kneb sine smaa Griseøjne sammen paa en
mystisk-underfundig Maade – Saa bli’er det min Tur!
Thi det var jo det, der bar ham oppe og gjorde ham
næsten ufølsom for Byens Latter og Øgenavne: det, at
han nærede en fuld og fast Overbevisning om, at den
Dag vilde komme, da han skulde drage med Pomp og
Sejr tilbage til sin fædrene Ejendom.
Men dette Motiv til sin Flid og hele sin Gøren og
Laden holdt han omhyggelig skjult for alle undtagen
for Mo’r Karen. Og for at ingen skulde ane, at han i
Tidens Løb virkelig sparede sig en temmelig stor
Kapital sammen, anbragte han sine Penge i en Bank i
Hovedstaden. Men saa snedig var han, at han stadig
havde nogle Hundrede Kroner staaende i Byens
Sparekasse. Og, for at holde Skinnet vedlige, tog han snart
en ti–tyve Kroner ud og satte snart en ti–tyve Kroner
ind, naar Skatterne skulde betales, eller naar han havde
gjort en Handel, der rygtedes. Han var ikke for intet
runden at Bondeæt; og Folk maatte jo være klar
over, at han og Moderen tjente mere, end de forbrugte.
Men ikke engang Madam Thomsen anede hvor meget.
– – –
Manuel var færdig med sin Brændehuggen for i Dag.
Han stillede Pindene op langs Skurets Trævæg, fejede
Huggeblokken og Gulvet rent for Spaaner, og hængte
Øksen op paa dens to Søm i Vægstolpen.
Saa saa’ han sig et Øjeblik mønstrende om, fandt alt
i Orden og gik ud i Gaarden.
Solen var ved at forsvinde bag det høje Nabohus.
Der faldt vel endnu en Stribe Lys ned i Hjørnet henne
ved Muren. Men den var smal og mager.
Hanen sad slap og sløv og gammel i sin Krog ved
Posten med hængende Vinger og hovedet bøjet mod
Jorden. Den havde ikke rørt sig af Pletten, siden den
var bleven plantet der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
