- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
31

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvilepunkter for Øjet. Og der var syv Slags Syltetøj,
Radiser fra Drivhus, fem Arter af Ost og Smør af fineste Mærke.

Foran hver Kuvert stod fire Glas: Rødvin (ad libitum),
Rhinskvin (til Fiskene), Porter (til Kaviaren) og Madeira
(til Osten). –

De tre Handelsrejsende havde foldet Hænderne.

– Ja, sagde Værten med en bred Haandbevægelse –
saaledes spiser man hos mig, mine Herrer!

Og med et fint Smil tilføjede han:

– Naar man betaler for det!

– Maa jeg se Vinen? spurgte en af de fremmede,
en svær Mand med et rødt Ansigt.

– Der! sagde Værten og slog ud mod et Bord i
Hjørnet, hvor Flaskerne stod i Batailloner. – Det vil sige,
det er naturligvis kun Rødvinen, tilføjede han – som
skal ha’ Temperaturen. Det øvrige befinder sig i Isskabet.
I Aften serverer vi jo for Kendere!

Hr. Hansen var en forulykket Hovedstadsrestauratør.
Men med „plid“, som han selv udtrykte sig.

Klokken slog otte ude i Kafeen.

– Nu kommer di! sagde Thomsen, der havde staaet
tavs og forbitret henne ved Siden af Anretterbordet.

– Ja. Nu kommer di! gentog Hr. Hansen - Mine
Herrer ... denne Vej ...

Han bukkede og slog ud med Haanden hen mod Døren:

– Unschuld, meine Herrschaften ...

Og de tre Rejsende trak sig tøvende og modvilligt tilbage.

Præcis ti Minutter over otte var Brødrene samlede.
Da den sidste skred over Tærskelen, ilede Emanuel til
og drejede Nøglen om efter ham.

Man var i Selskabsdragt, festligt: Diplomatfrakke, graa
Benklæder, ren Manchetskjorte og sort Slips.

– Forsamlingen er fuldtallig! meldte Formanden med
sin dybe Bas. – Mødet er sat!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free