- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
38

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



VI

Naar man gik gennem Nonneporten og ud ad Landevejen
og saa drejede ned ad den første Bivej til højre,
naaede man efter en halv Times Gang „Gaarden“,
Møllegaarden, Emanuel Thornsens fædrene Ejendom.

Og det var ikke blot Manuels Fader, men baade
hans Fader og Farfader igen, som havde levet og
virket paa denne lille Plet Jord.

Der hørte en circa tredive Tønder Agerland til
Gaarden. Og saa Møllebruget.

Mølledammen, eller „Søen“, som de Thomsener yndede
at kalde den, laa i Haven bag Beboelseslængen.
Den laa højt, i Linie næsten med Husets Mønning, og
kun adskilt fra Bygningen ved en smal Hulvej. Vandet
strømmede i en aaben, et Par Alen bred Trærende hen
over Vejen og styrtede derfra ned over Drivhjulet. Og
naar Stigbordet var aabent, og Møllen gik, lød der over
den gamle Gaard en brusende og buldrende Larmen,
der stødvis fik Ruderne til at klirre.

– Og naar man engang har været saa lykkelig at
tilbringe sine Barndomsaar paa et saadant Sted, sagde
Emanuel i en Samtale med Mo’r Karens Broder, Degnen
– og i Ungdommens Vaar har vænnet sine Øren
til Vandets yndefulde Rislen og Hjulets Dønning og
Kværnstenenes Maleri, da vil man stedse i sin
Manddoms tunge Timer længes tilbage dertil ... Særlig da,
tilføjede han under en dyster Nikken – naar man som
en sæl, Morbroder Jakob, er født med et noget trist
Lune over sin Karakter. –

Rundt om Mølledammen laa Haven. Nu var den et
Vildnis. Træer og Buske voksede uplejede og
usoignerede imellem hverandre. Plænernes Græs groede ud
over Gangene, og de faa tiloversblevne Blomster kunde
om Foraaret, naar de skød frem, næppe aande for Ukrudt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free