Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne Have havde været Familien Thomsens
Kæledægge og Stolthed:
Der var Lindelysthuse med store, runde Stenborde,
gamle udrangerede Møllesten, hvis Riller var slidt ud.
Og omkring dem stod kunstnerisk udførte Bænke og
Stole af Naturtræ, krumme Stammer og Grene, som
Bedstefader Thomsen selv havde tømret sammen. Under
et vældigt Kastanietræ laa paa en oversavet Egebul en
ældgammel Døbefont fra Lindenborg Kirke. Og midt
paa Stammen af et Bøgetræ sad fastgroet, næsten i
Mandshøjde en irretgrøn og mosbevokset Møllesten, i hvis
Midterhul Træet i længst forsvundne Tider var blevet plantet
som en spæd, lille Stikling. Stenen havde været anvendt
som Bord engang. Men nu var Benene for længst
raadnede bort, og Træet havde i Aarenes Løb udfyldt
Hullet og løftet Stenen alenhøjt i Vejret. Store, brogede,
halvt søndertraadte Konkylier laa spredt rundt under
Træerne. De havde engang sirligt kranset Plæner og
Gange. Og bøjede man sig og søgte omhyggeligt i det
lange, visne Ugræs, kunde man endnu af og til finde
en Stenøkse eller en Kile, Klenodier, som de Thomsener
havde pløjet op af deres Marker og Jorder og omhyggelig
samlet paa.
Thi, som Nabobønderne sagde, de sidste Ejere af
Møllegaarden, Emanuels Fader og Farfader, havde været
mere „smaakulrede“ og „underlige“ end egentlig Møllere
og Landbrugere.
Derfor var det vel ogsaa gaaet Familien, som det gik.
– – –
Mindst een Gang hver fjortende Dag listede den lille
Thomsen sig sent om Aftenen ud til Gaarden. Og helst i Maaneskin.
Han gik ikke den slagne Vej, hvor han kunde risikere
at træffe Folk og blive kendt og grint ud. Ad
Grøftevolde og Markstier sneg han sig af Sted som en
lille skæv underjordisk med Kraven smøget op og
Hatten trykket ned over Øjnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
