- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
40

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Paa Stakpladsen foran Indkørselen stod han i Skjul
bag et af Hæssene og lurede længe paa, om nogen
skulde vise sig uden for Bygningerne.

De tre hvide, sammenbyggede Længer lyste i
Maaneskinnet. Og gennem det stribede Forhæng foran
Vinduerne i Stuehuset skinnede Lampelyset frem.

Manuel gled nærmere og nærmere. Han befølte Murene
og eftersaa’ Døre og Lemme. Mange Steder var
Kalken skaldet af, og de nøgne Sten grinede ilde.
Stalddørenes Tjære var slidt; og de hang skævt paa
deres Hængsler. Og den lyseblaa Maling paa
Vaaningshusets Døre og Vinduer var bleven skiddengraa
af Smuds og Vejrlig.

Emanuel sukkede dybt i sit Hjerte.

Men samtidig kløede hans Fingre efter at tage fat
herinde. Efter at hvidte og male, lappe Hullerne i de
forrevne Straatage og luge Ukrudtet bort, som voksede
tykt over Gaardspladsens Stenbro! –

Tre Ejere havde Gaarden haft i disse femten Aar.
Den første sad der i seks Aar, den anden i fire. Og nu
sang ogsaa Rasmus Cornelius, „den tredje Skurk“, paa
sit sidste Vers.

Gaarden havde faaet et daarligt Ry. Den var bleven
en „Fallitgaard“. Ingen kunde holde sig der.

Og hver Gang den var bleven solgt paa ny, havde
Emanuel lagt sig til Sengs af Sorg og Græmmelse over
at han endnu ikke havde faaet skrabet Penge nok
sammen til at kunne købe den tilbage.

Men saa sidste Gang, det var altsaa nu omtrent fem
Aar siden, da han havde ligget og vredet og vendt sig
mellem Dynerne næsten i Feber, saa var han ud paa
Natten faldet hen i en Døs, udmattet og fortvivlet. Og
da havde han atter haft en „Aabenbaring“. Faderen
havde paa ny vist sig for ham. Han havde haft en Tavle
i Haanden, og paa Tavlen stod skrevet med lysende
hvid Skrift Tallet: 23811.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free