Print (PDF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- H-næi, det er jo kun Dem og mig, der véd,
hvad Nummer De har! ... Farvel, Hr. Thomsen!
- Farvel! ...
Lotteridamen havde allerede vendt sig til den anden
Kunde, en ældre Kone med en Kurv paa Armen, da
Emanuel blidt skubbede dette Væsen til Side, bøjede
sig frem over Skranken og stak sit Ansigt tæt hen til
Kollektricens Øre.
- Det skal ingenlunde mangle paa en liden Erkendtlighed,
om man vinder! hviskede han og blinkede
diabolisk med sine smaa Griseøjne.
Damen brast i en klingende Latter.
- Ja, Tak, Tak, min gode Mand! sagde hun - Jeg
skal gøre, hvad jeg kan!
Thomsen nikkede forstaaende, blinkede igen, men
denne Gang kun med det ene Øje, og gik. -
Da han var kommen ned til Gadedøren, tog han
Lotterisedlen ud af Brevtasken og studerede den nøje.
Og da var han paa een Gang bleven ganske stiv af Lykke.
Nu vidste, vidste vidste han, at han vilde vinde!
Thi i Stemplet, som Kollektricen havde paatrykket Seddelen,
stod: Larslejstræde 23, Kontortid fra 8-11. - 23,8,11!
Netop det Tal, der havde staaet paa Tavlen!
Netop det Nummer, hans Seddel havde! Derfor altsaa
havde Faderen vist sig to Gange for ham!
Og saa havde den gamle Thomsen til og med hedt Lars!
Der var ikke længere nogen Tvivl mulig.
Manuel rystede over hele Kroppen af Sindsbevægelse.
Han foldede uvilkaarlig sine Hænder, og det var ikke
langt fra, at han i sine Stadsbukser var knælet ned
lige midt paa det skidne Forstuegulv og takket Gud
den Almægtige, Himlens og Jordens Skaber, for hans
kolossale Miskundhed.
Men han betænkte sig dog i Tide. Fòr bare som en
Raket ud af Gadedøren og ned ad Trappen; ilede mere
sidelæns end nogen Sinde ud til Jærnbanen; sprang i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>