Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham med sin Stok. Og dog vedblev han med en Slags
gysende Interesse at høre paa ham. Han blev ligesom
hypnotiseret af Vennens Ord, havde samme Fornemmelser
omtrent som et Barn, der med strittende Hovedhaar
lytter til en Spøgelsehistorie.
De gik Ture sammen. Næsten hver Dag henad
Mørkningen kom Knagsted og hentede Konsulen. –
En Aftenstund mellem seks og syv skravlede de to
Venner igen ned ad Trappen til Mørchs Lejlighed.
Da de omsider stod nede paa Gaden, spurgte Tolderen:
– Naa lille Mørch, hvor gaar vi saa hen i Dag?
– Thet[1] maa thu[2] om, lallede Mørch.
– Lad os gaa om ad Prinsessestien.
Et Par Orme begyndte at røre sig i Konsulen. Dette
var nemlig Vejen ad Kirkegaarden til:
– Skal vi ikke hellere gaa ad Thlandevejen,
Knagsted ...
– Du sa’e jo sæl, at jeg skulde raade!
– Thatha, saa gaar vi ad Stien da ...
– Det er vist skidt med Befindendet i Dag, Mørch?
– Thu’ er det ej, theg har det meget godt!
– Du har vist ikke sovet i Nat.
– Ikke meget.
– Næi, det gør man ikke, naar man bliver gammel.
Knagsted havde taget Konsulen under Armen, og
de trissede nu op ad Søndergade.
– Du skulde ikke ryge saa meget, Mørch! begyndte
saa Tolderen.
– Aa, hva’, the Par Piber!
– Har du læst Morgenavisen for i Dag?
– Tha.
– Saa’ du det?
– Hva’ saa’ theg?
– Det fra Næstved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
