- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
47

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Hva’ var thet?

Det gøs i Konsulen.

- Om ham, Manden.

- Hva’ var ther med ham?

- Han døde ...

- Naa, tha, thet skal vi tho alle ...

- ... af Nikotinforgiftning. Jeg tænkte, jeg vilde
gøre dig opmærksom paa det.

- Thae Tak! sagde Konsulen indædt. Thu er altid saa god a’ thig!

Knagsteds Haartotter bevægede sig skadefro. Men han svarede ikke.

- Thet var vel Cigarer ... fortsatte Mørch lidt efter.

- Der stod Tobak.

Tavshed ...

De gik Fod for Fod midt ad Gaden. Konsulen ludende,
foroverbøjet og støttende sig tungt til sin Stok
og sin Vens Arm. Knagsteds lille, firskaarne Person
holdt sig derimod rank som en Milepæl, uknækket og
uanfægtet af Aar og Begivenheder.

Henne ved Hotellet bøjede de om Hjørnet og drejede
ned ad Maren Smeds Gyde, der munder ud i Prinsessestien.

Du kan tro, vi ha’de en munter Aften her forleden i
Foreningen! sagde Tolderen og pegede paa Vinduerne i Dolkenes Lokale.

- Hum ... brummede Konsulen og saa’ til den anden Side.

- Du skulde sgu melde dig ind, Mørch!

- Thsludder! sagde Mørch og hans sløve Øjne lynede.

- Hi, hi ...

- - -

Intet Menneske i Byen havde Rede paa Tolderens
Fortid. Da den gamle Toldkontrollør for en halv Snes
Aar siden gik hen og døde, var Knagsted bleven hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 20 11:25:58 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/2/0047.html

Valid HTML 4.0!