- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
51

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gnaven hjemme i sin Stol, og hvem Byen i sin daglige
Travlhed og Brød-Trummerum næsten havde glemt.

Og straks gik der Hul paa nogle Fruer af Ejegods-Racen:
Der kunde man bare se! tappede de løs –
Hvad ha’de de ikke altid sagt? Man havde gjort
Toldkontrollør Knagsted blodig Uret. Den stakkels
grimme Mand, som Naturen ha’de behandlet saa
stedmoderligt ... ja, man kunde jo paa en vis Maade
ogsaa sige overdaadigt, hi, hi! ... og som ingen
Familie ha’de, og ingen Familie kunde stifte ...
thi nu spør’ jeg Dem, Fru Heilbunth (Det var Fru
Kæmner Lassen, der talte), hvem vilde vel gifte sig
med ham? Min Mand og han har engang været i
romersk Bad sammen ... jeg be’er Dem: som Pelsværk,
sa’e Lassen! ... Og denne stakkels prædestinerede
Pebersvend ha’de naturligvis gaaet der og længtes
efter noget, der kunde fylde ham, nogen, han
kunde ofre sig for; og saa havde han fundet Mørch.
Og Fru Lassen maatte ved Gud i Himmelen sige, at
hun fandt det nydeligt af Knagsted netop at kaste
sig paa Mørch, for Mørch ha’de altid ... det véd
De da selv, Fru Heilbunth! været en temmelig
ubehagelig Person! Og endydermere var det Fru Lassens
uforgribelige Mening, at Knagsted naturligvis ha’de
haft en ulykkelig Kærlighed, og derfor var det,
at han ha’de Skinnet imod sig! Thi det véd vi
da, søde Fru Heilbunth, at Hjerte det har vi
allesammen, naar vi bare kommer derind! ... Puhh! Tak,
ja en lille halv Kop til maaske ... Jeg synes, her
er meget varmt! Skal vi ikke lukke et lille Vindue
op ...?

Saaledes henflød Fruerne i Begejstring over Tolder
Knagsted ved deres Kaffekomsammen. Og Manden
levede i nogen Tid med et romantisk Skær over sig.

Indtil det lidt efter lidt sivede ud, paa hvad Maade
han praktiserede sin Kærlighedsgerning.

Da hævede man Blikket mod oven og korsede sig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free