Print (PDF) - On this page / på denna sida - VIII. - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og plyndre kravlede frem i hans Hjerne.) For Gaarden
maatte han ha’! ... Om endda bare Bygningerne, lille
Gud Fader i Himlen! bare Bygningerne og Møllen og
Haven! Jorderne kunde saa en anden faa. Han havde
jo aldrig interesseret sig videre for Jorderne ... Aa,
men Bygningerne! Bygningerne og Haven! Han skulde
blive saa taknemmelig, saa taknemmelig! Der skulde
ikke findes saa taknemmeligt et Menneske i Verden!
... Og hvor skulde han pleje og passe dem og kæle
for dem! Hvidte og tække og skuffe og rive! Der
skulde ikke ses en Plet paa Husenes hvide Mure; og
ikke en Ukrudtsplante skulde faa Lov at gro i Haven ...
Manuel sneg sig helt hen til Bygningerne og strøg
kærtegnende sin Haand ned over Kalken.
- Lille go’e Væg! mumlede han - Lille go’e Mur!
Og Taarerne randt tunge og store ned over hans Kinder ...
Idetsamme slog Uret i Lindenborg Kirketaarn tolv.
Slagene lød skarpt gennem den stille Luft.
Thomsen rettede sig. Det trak et Par Gange nervøst
i hans skæve Skulder. Saa sank han sammen igen,
bøjede Hovedet og tridsede hjemad haabløs og fortvivlet. -
Men ude paa Landevejen fandt han en Hestesko
med tre Søm i (Gud Fader, Gud Søn og Gud den
Helligaand). Og det friskede ham betydeligt op!
IX
De to uadskillelige Venner, Konsul Mørch og Toldkontrollør
Knagsted, var igen ude paa deres Aftenpromenade.
Og som sædvanlig var de drejet om ad Maren
Smeds Gyde og kommen ned paa Prinsessestien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
