Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX. - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konsulen svarede ikke. Han var igen sunket sammen
med Hagen bøjet ned mod Brystet og Armene slapt
hængende langs Siderne.
Men Tolderen rejste sig pludselig fra Bænken.
– Ja, saa skal vi vel gaa lidt igen! sagde han.
Og uden at afvente nogen Livsytring fra sin Ven,
stak han sin Arm ind under hans, fik ham stavlet op
og slæbte saa videre med ham ad Stien hen ad Kirkegaarden til.
X
Karen Thomsen var, som sagt, i alle Maader tilfreds
og fornøjet med at bo og bygge her i Købstaden.
Efter at i sin Tid Benovelsen over Mandens Død og
Hurlumhejen ved Gaardens Salg og Oprykningen og
Omflytningen først havde sat sig, begyndte hun at
falde saa rart i Traad med sin nye Livsførelse.
Og skulde hun være ganske ærlig, behagede den
fredelige og stille Tilværelse i det lille Hus i
Søndergade hende langt bedre end Travlheden ude paa
Møllegaarden, hvor hun fra Morgen til Aften ikke
havde undet sig et Kvarters Hvile af Angest for, at
et eller andet i den store Husholdning skulde gaa i
Skuddermudder.
Ikke at tale om de to sidste Aars anstrengende
Sygepleje og den truende Uhygge ved den sig mere og
mere nærmende Ruin.
Naturligvis havde Karen holdt af sin Mand. Det vil
sige saadan paa Bondevis, idet hun nærmest havde
næret en uhyre Respekt for ham efter den gode gamle
Recept: I Kvinder værer Eders Mænd underdanige og
lydige i alle Ting! – Og naturligvis havde hun grædt,
da han døde, og været sortklædt ved Begravelsen.
Men hun tog Begivenhederne, som de kom, uden at
mukke og uden at gaa i Rette med dem: bedre, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
