- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
63

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog troet, at Drengen skulde vinde over det, den Dag
de kom og tog Gaarden! Han sad der paa Stolen som
Kalk i sit Ansigt, ha’de ikke rørt sig af Pletten og
ikke mælet et Ord! Hun ha’de maattet klare det hele,
snakke og skrive under og hitte Papirer frem ... Ok,
Gud i Himlen ja, og om Natten ha’de hun hørt ham
ligge og vride sig inde i Sengen og puste og jamre,
saa hun var bleven ganske ræd for, at hun skulde
miste ham osse ... Og saa, da han var kommen slæbende
med Katten og Hanen og vilde ha’ dem med,
da de skulde flytte! ... Ork ja, det ha’de saamænd
ikke været som bedst, alt det i de Dage; nej det ha’de
saamænd ikke!

Mo’r Karen sukkede dybt og stirrede med sine klare
blaa Øjne stift ud i Luften:

- Men Gud den Almægtige ha’de dog i sin Visdom
redet alting godt og vel ud alligevel! Lov og
Tak for det! De sad i deres lille Hus og ha’de baade,
hvad de skulde bide og brænde. Og hun ønskede
saamænd ingen Forandring! ... Men - ja Gud Herren
forlade hende hendes Synd! - hun led næsten
Emanuel bedre, som han ha’de været, straks de var
flyttet herind! Da kunde hun pleje og hygge om ham;
og han ha’de opført sig saa taknemmelig, for
hvad hun gjorde ... Men siden saa dengang han
ha’de haft den „Aabenbaring”, som han kaldte det,
med Lars, saa var han da ble’en saa studs og mandig,
saa det var rent forskrækkeligt! Ja, han var ligefrem
ikke fri for at tale hende haardt til og dundre, naar
hun ikke straks sa’e ja til alle de Sebedaljer, han kom
frem med! ... Det var naturligvis svært, saa han var
kommen sig; han var jo næsten ble’en et helt Ka’lfolk nu!
Men hun ha’de jo altid maattet bøje sig for Mandfolk,
baade hjemme og paa Skolen, og da hun var bleven
gift, saa det kunde jo ellers ha’ været skønt nok sæl
aa ha’t prøvet paa at regere engang! ... Og saa saa
pengenærig Manuel da var blevet! Hun maatte aflægge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 20 11:25:58 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/2/0063.html

Valid HTML 4.0!