Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor Fru Oppermann fik de Klæder at hænge paa sig og sine.
- For Herregud, Fru Heilbunth, Boghandelen, nu
be’er jeg Dem! hvem køber Bøger? Man laaner dem jo!
Men det, der mest irriterede Fru Lassen var, at Fru
Oppermann ogsaa var en Ildtilbeder af J. P. Jacobsen;
og at hun i Daaben havde givet sin ældste Aflægger
Navnet Mogens; medens hun, saa ofte nogen hørte paa
det, slog de øvrige fire i Hartkorn under Betegnelsen:
mine andre Noveller!
Og denne virkelig betydelige Aandrighed kunde Fru
Lassen aldrig tilgive Damen. Dels fordi hun (Fru
Lassen) ikke selv havde undfanget den. Men dels, og
fornemmeligst, fordi Kæmnerindens Forbindelse med
Lassen, trods femten Aars ihærdige Trofasthed, stedse
var forbleven gold.
Solen var gaaet ned. Og ude over Fjorden begyndte
Aftentaagen at hæve sig i store, bølgende Flager. Der
lød af og til en svag Susen gennem Lindetræernes
Kroner; og de store, hjerteformede Blade skælvede paa
deres fine Stilke. Fuglesangen var forstummet.
- Det begynder skam at bi’e køligt! skreg Frøken Reiersen.
- Ja-a! brølede Overlæreren til Bunds i Hørerøret - De
skulde gaa hjem, Frøken!
- Det tror jeg saamænd osse jeg vil! ... Farvel,
Hr. Clausen! Det har været mig en Fornøjelse!
- Tak i lige Maade!
- Hva’ si’er Di?
- Tak i lige Maade!
- Aa jeg be’er!
Og saa skiltes de.
Overlæreren blev siddende ene tilbage paa Bænken.
Han drejede Hovedet lidt til Siden og saa’ om efter
den lille, gamle Dame, som trippede af Sted med
sirligt opløftet Kjole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
