- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
89

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prædikestolen, maatte de hvile. Betjentene stak
Skamlerne ind under Baaren, og de seks Bærere slap de
floromvundne Bøjler og trak Vejret dybt. Og medens
Orgelet dæmpet spillede Melodien til: Lær mig, o Skov,
at visne glad ... changerede man om fra højre til
venstre og byttede Plads. Hvorpaa man, efter paa ny
at have trukket Vejret, atter tog fat og bar Kisten ud
gennem Vaabenhuset og ud til Ligvognen, som holdt
foran Portalen.

Det var en enorm Kiste, Eriksens; en ganske forbavsende
Kiste. Og særlig var Laaget uforholdsmæssig
højt og hvælvet. Man havde nemlig begaaet den Fejl,
at man havde taget Maskinen af den døde. Arvingerne
havde anset det for en utidig Ødselhed at putte den med
ned i Graven. Men Følgen af denne Sparsommelighed
var, at Ligets Mave var svulmet i den Grad op, at
Omkostningerne til den uhyre Kiste langt oversteg den
Sum, Maskinen kunde tænkes at ville indbringe, selv
om man ogsaa kunde være saa svineheldig at faa den
solgt underhaanden til en Liebhaver. - -

Uden for Kirken stilledes Baaren atter til Hvile paa
Skamlerne.

Det vilde have været Redaktør Heilbunth og de øvrige,
trofaste Brødre en komplet Umulighed at løfte
den op paa Vognen. De ligefrem vaklede i Knæene af
Kærlighedsgerningen ned gennem Kirken. Kæmner Lassen
segnede endogsaa om i Armene paa Fabrikant
Røssel, saa overanstrengt var han.

Seks arbejdsføre og muskelstærke Mænd traadte
derpaa frem, vippede Kisten op paa Vognen og skød
den ind under Baldakinen. Fjedrene sank sammen,
Hjulene borede sig ned i Gruset; og man maatte gribe
Hestene i Hovedtøjet for at formaa dem til at sætte
sig i Bevægelse.

Saa begyndte Klokkerne at kime, Følget ordnede sig,
og Toget drog af Sted.

Man kørte ned gennem Klerkegade, frem over Torvet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free