Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Jo-o, sagde Madam Thomsen - nu maa han vel snart slippe.
Madam Thomsen var bleven saa mager og skarp i Ansigtet i den sidste Tid.
- Han strider svært i det, sagde Jakob Henriksen.
- Ja-a, paapasselig er han jo.
Wulfdine sad paa en Stol henne ved Vinduet og
saa’ ud. I Karmen foran hende stod Skrinet; og af og
til blæste hun paa en Konkylie, naar hun opdagede
et Støvgran; blæste og tørrede efter med Lommetørklædet.
- Der kommer Manuel! sagde hun og knækkede.
Butiksklokken ringede.
- Det er mig! sagde en Stemme. Og Thomsen traadte ind i Stuen.
Han saa’ sig om, som om han vaagnede. Saa gik
han hen og trykkede Gæsternes Hænder.
- Goddag, Morbro’er Jakob! Goddag Wulfdine!
Havde Wulfdine haft en tom Cementtønde at krybe
ned i, havde hun gjort det. Det knagede og bragede i
hende af Generthed. Men Manuel syntes ikke at ænse
hendes Forvirring.
- Naa, hvordan befinder man sig? spurgte han.
- Tak godt, baade jeg og Dine; vi klager ikke.
- Kan jeg skænke Kaffen, Manuel?
- Skal vi ha’ Kaffe, Mo’r Karen? Thomsen sendte Madammen et hvast Blik.
- Ja, jeg synes, naar ... stammede hun.
- Ja, skænk saa du! afbrød Manuel hende.
Karen listede ud i Køkkenet.
- Wulfdine vilde jo gerne til Marked .... begyndte Degnen.
- Aa, ja saamænd.
- Og saa tog vi herind, vi kørte med Sognefogdens.
- Naa!
Tavshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
