Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanvittig Forfjamskelse til sin Kop, saa Kaffen skvulpede over.
- Men Dine! sagde Degnen - Hvordan er det,
du sidder! Faster Karens rene Dug!
Dine slog Hænderne for Ansigtet og gik i Jorden.
- Bryd dig ikke om det, lille Wulfdine, sagde Mo’r
Karen mildt - Drik nu din Kaffe.
Men Manuel sad stiv og forarget.
- Vi kørte forbi Møllegaarden, sagde Jakob Henriksen
for at aflede Opmærksomheden fra Datteren - Den
ser ikke ud som i Jer Tid.
- Cornelius er et Svin! bruste det ud af Emanuel.
- Ja, han er nok saa, sagde Degnen - Tænker
du endnu paa at komme tilbage, Manuel?
- Hva’ nytter det? indskød Karen.
Sønnen sendte hende et hadefuldt Blik.
- Du snakker! sagde han skarpt.
Madam Thomsen bøjede Hovedet og pillede et Par
Krummer af Dugen. Og Wulfdine, der havde vovet sig
lidt frem af sit Skjul, forsvandt igen.
Der blev Tavshed i Stuen.
Men udenfor larmede Markedet. Man hørte Lirekasserne
spille, og der var en ustandselig Traven af
Menneskefødder paa Fortov og Gade. Der blev sunget, leet
og raabt; og paa een Gang begyndte Invaliden med de
to Drosler at lire løs lige foran Butiksdøren.
- Aa-aa! sagde Wulfdine og blottede Gummerne
i et saligt Smil - Det er den!
- Skal I unge ikke lidt ud og se paa Stadsen?
foreslog Mo’r Karen. Hun blev altid ligesom lidt dristigere,
naar der var fremmede til Stede.
Dine skævede ræd til Fætteren.
- Gaar Fa’r og Faster Karen ikke med? spurgte
hun. Hun var simpelt hen død, inden de var kommet
ud paa Gaden, skulde hun have gaaet alene med Emanuel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
