- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
108

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Nu er den Sommer snart forbi.

- Gudskelov, ja!

- Si’er du Gudskelov?

- Ja, jeg gør.

- Du er aldrig af samme Mening som andre.

- Næi. Det er I sgu nok om.

- Hvad skader Sommeren dig?

- Aa nej saamænd, ikke mig personlig. (Knagsted
talte stedse med urokkelig Alvor.) Jeg er ligeglad. Men
Folk bli’r saa idiotiske i Solskin; akkurat som de
ha’de vundet i Lotteriet. De pynter sig og ta’er „i
Skoven” og „ud at sejle”; og saa synger de og lamenterer
og skaber sig .... Det skulde altid være Regnvejr!

- Hø! Du ødelægger min Spadseretur, Tolder!

- Og saa skriver de med fede Typer i Aviserne:
at nu er Stæren kommen, og nu er Viben kommen,
og nu er Storken kommen. Hva’ Fanden, de kommer
jo hvert Aar. Det vilde sgu være mærkværdigere, hvis
de blev borte!

- Holder du da ikke af Naturen?

- „Naturen” ... Næi. Jeg kender den.

- Og de grønne Træer og Blomster og Havet?

- Jeg kender det altsammen.

- Du kender jo ogsaa Regnvejr!

- Det gør jeg. Men saa holder Folk Kæft og bli’er inde.

- Du gaar jo ogsaa ud!

- Jeg gaar for min Mave.

Overlæreren lagde blidt sin Haand paa Kontrollørens
Arm og saa’ ham ind i Øjnene.

- Du er vist et ulykkeligt Menneske, Knagsted!

- Ha! Hva’ for et Fruentimmer har ruget den ud?
Fordi man ikke for længe siden er død af Grin,
behøver man da ikke netop at være „u”lykkelig ... med
himmelvendt U!

- Jeg kan ikke forstaa dig, Knagsted! sagde Overlæreren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free