Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII. - XVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Ja; har du ikke Anlægsgartneri i alle dine Vinduer!
Overlæreren smilede mildt ved Tanken.
- Jo-o, mine kære Blomster! sagde han.
- Ja, ser du! ... Man maa ha’ saadan noget for
at holde det ud. Heimann for Eksempel har sit
Dikkedik .... Og jeg har ogsaa min Livseleksir.
- Saa-aa? Har du? spurgte Clausen interesseret.
- Ja ... Jeg samler paa Kommaer.
- Paa Kom ...
- Paa Kommaer, ja! Naar jeg læser en Bog,
saa tæller jeg dem op og fører Regnskab over dem.
Pædagogen stod uvis.
- Jamen, - stammede han - jamen, saa synes
jeg ikke, at du rigtig maa kunne nyde Bogens Indhold.
- Nej vel saa, nikkede Skovtrolden - men det
har jo ikke noget at sige, naar bare jeg faar mange
gode Kommaer!
XVIII
Solen skinnede ned i Hjørnet bag Posten ude i
Karen Thomsens Pakkasse af en Gaard. Og i Solskinnet
stod Hane-Mortensen med sin pjuskede Krop, sit
hængende Hovede og sine, tvende, brudte Halefjer.
Han stod som sædvanlig uden at røre sig. Yderligere
afrakket og plukket var han bleven i Sommerens Løb,
smalskuldret og lille og frysende. Og havde man ikke
vidst bedre, skulde man svoret paa, at han var et
Hanelig, der var fundet paa en Mødding, og af en
spøgefuld Haand stillet op her i Krogen for at
forskrække frygtsomme Sjæle.
Henne paa Brændeskurets Tag sad en Klump Spurve
og pludrede og kvidrede og pustede sig velbehageligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
