Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjnene og kæmpede. Hun saa’ ud, som var hun søsyg,
men søgte at beherske sig.
- Nu be’er jeg Dem! hviskede Fru Lassen til sin
Siameser (Fru Lassen havde længe suget sig indædt
ved at se paa Fru Oppermanns Hat, og nu var Svampen
fuld) - Nu be’er jeg Dem! sagde hun - det er
ved Gud en hel Struts!
Men Fru Heilbunth svarede ikke. Hun slog afværgende
ud med Haanden og sang andægtig og med høj Røst:
... alt hvad Verden glædes ved,
er kun Smerte for mit Hjerte;
Himlen er mit rette Sted.
Ogsaa den lille Frøken Rejersen, Rosenjomfruen fra
Kirkegaarden, var betaget af Andagt. Hendes Hoved
naaede akkurat op over Stolestadet; og medens hendes
Øjne stirrede stift paa de skinnende Orgelpiber,
vældede Sangen falsk og vild frem af hendes vidt aabne
Mund. Hun var henrevet af religiøs Ekstase, og hendes
smaa, gamle Kinder havde røde Pletter ...
Saa endte Salmesangen, Orgelet forstummede, og
Pastor Engelhardt besteg Prædikestolen.
Menigheden lukkede Salmebøgerne og vendte Blikkene
opad. Og Olivia plantede gesvindteligen Valdhornet paa dets Sted.
- Brødre og Søstre ...
- -
Udenfor paa Kirkepladsen legede Børnene.
Hist og her stod et Par Træer med Bænke under.
Her omkring tumlede de eller sad søndagsvadskede og
fine og dinglede med de smaa, tykke Ben ud i Luften.
Foran en af Bænkene stod Byens fede Dreng (hver
Stad har jo sin). Han stod med Hænderne gravet ned
i Bukselommerne og med vidtskrævende Ben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
