- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
116

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Klumpen”, kaldte man ham. Og han syntes sammensat
af overmenneskelige Rullepølser.

For Øjeblikket forholdt han sig som Tilskuer til en
lydløs, men rasende Væddekamp.

To fire-femaars Tuller, en Dreng og en Pige, red
sig en Tur paa Bænken med Ansigterne vendt mod
hinanden. Drengen var galloperet helt ind paa Livet af
Pigen, der lidt efter lidt havde maattet retirere og nu
sad alleryderst ude lige paa Bænkens Rand. Ridderen
vilde videre, men Damen vilde, som rimeligt var, ikke
frivillig lade sig dumpe. Og nu havde de presset
Panderne sammen og masede løs paa hinanden, stumme,
forbitrede, sprutrøde i Hovederne og med blodsprængte
Øjne.

Klumpen saa’ yderst interesseret til. Men han rørte sig ikke.

Pigebarnet gled Afgrunden nærmere og nærmere. Hun
havde med Fortvivlelsens Selvhjælp boret Neglene
ind i Bænkens Træ for at hævde Stillingen. Ikke
en Lyd undslap hende, ikke et Ord. Hun blev bare
rødere og rødere i Ansigtet, og hendes Øjne stod paa Stilke.

Og Drengen pressede paa. Hensynsløst, blindt som
en Mand, der hellere vil dø end vige, var det saa blot en
eneste Tomme. Hans Mund stod halvt aaben, og sine smaa
Musetænder havde han bidt sammen. Saa greb ogsaa
han fat med sine buttede Fingre i Kanten af Bænken;
og idet han samlede al sin Kraft, masede han sin
Pande ind imod sin Fjendes som en Vædder i
Bersærkergang. Og hvad der var at forudse skete: Damen
slap Taget, udstødte et Hvin og faldt til Jorden. Og
der laa hun vrælende at fulde Lunger og med Ben og
Søndagsbukser lige i Vejret.

Klumpens Kød bevægede sig. Han lo.

- Der trimlede hun sgu! sagde han.

Og fra sit Stade kiggede Sejrherren betuttet ned paa sin Modstander.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free