Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klumpen svarede ikke. Betjenten kunde jo se, at han
bestilte ingen Ting.
- Hva’ staar du der efter? gentog den vrede Mand.
- Jeg kan vel ikke vælte Kirken, mente Klumpen.
- Er du næsvis mod Politiet?
- Næi ...
- Gaa din Vej!
- Hum ...
Sørensen greb ham om Armen og trak af Sted med
ham. Fredrik fulgte modvillig som en stædig Ko. Og
da den vrede slap ham, blev han staaende, medens de
andre Drenge flygtede under Hurraraab.
Betjenten truede efter dem og fór derpaa hen og
adsplittede Tøsene, der spillede Paradis.
- Ikke støje under Gudstjenesten! sagde han.
Pigebørnene forsvandt ned ad Kirkebakken under Hujen og
Skrigen. Bagest stampede den fregnede Barnevogterske
af med en Tulle hængende i hver Haand. Tullerne hvinede
i Rædsel, thi man havde af pædagogiske Hensyn
fortalt dem, at lange Sørensen var Skorstensfejerens Fader.
Og videre drog Betjenten. Han foretog en Razzia
rundt omkring Kirken. Og overalt udbredte han Skræk
og Ødelæggelse.
Omsider laa Pladsen øde og tom.
Kun henne foran Portalen stod Klumpen støt og
ubevægelig med skrævende Ben og begravede Hænder.
Han vendte Reversen mod Kirken og stirrede apatisk
ned over Bakken efter de flygtende Børn.
- -
Men inde i Kirken arbejdede Organist Clemmesen,
saa Sveden dryppede ham af Panden.
Han havde, Clemmesen, den fuldstændig rigtige
Kunstopfattelse, at der skal være Stigning i enhver
Præstation; den bør ende med en Slags Apoteose. Og han
tog derfor bestandig alle sine Kræfter i Brug, naar han
„spillede Menigheden ud”. Det lød, som travede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
