Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Oppermann skred høj og majestætisk frem gennem
Menigheden, omringet af sine Noveller.
Og der blev Tavshed, hvor hun gik.
Kun Bagermester Windberg og Materialist Ribensie
hilste dybt og seriøst. Hvorpaa de knappede Frakkerne
op og trak Vejret dybt.
- Svedsketærte! hviskede Windberg.
- Delikatesse-Figen! mumlede Ribensie. -
Emanuel Thomsen og Mo’r Karen kom Side om Side
hver med sin Salmebog under Armen. Emanuels Ansigt
var mørkt og sammenknebet. Og Madam Thomsen
saa’ mager og bekymret ud. Hun nikkede venligt
smilende til sine Kunder, men Smilet var ikke det gamle
glade. Og Manuel lettede kun trevent paa Hatten. De
lignede et Par Arvinger, der føler sig brøstholdne af
Testator. -
Klumpen stod endnu paa samme Sted. Kun havde
han vendt sig og stirrede nu hen mod Kirkedøren. De
forbimyldrende stødte til ham og puffede ham. Men
han ænsede det ikke og rørte sig ikke.
En lille, vanfør, sortklædt Dame kom til Syne i
Mængden. Det var Enkemadam Frandsen, Klumpens
Moder. Hun var mager og bleg og sygelig; og Gud i
sin Himmel maa vide, hvordan hun nogen Sinde havde
faaet Fredrik.
Den fede Drengs Øjne lyste, da han saa’ hende.
Resolut skubbede han Mænd og Kvinder til Side og gik
hende i Møde. Han elskede, gjorde Klumpen, sin bitte
Moder af hele sin fattige Sjæls Fylde. Der var i hans
Øjne intet fuldkomment som hun, intet godt som hun,
og intet medynkskrævende som hun. Den eneste Gang
han var bleven bragt ud af sin kontemplative Ligevægt,
var en Dag, da en Dreng havde omtalt hende haanligt
og kaldt hendes stakkels puklede Ryg for en
„Regimentskasse”. I samme Nu, Ordet var faldet, laa Fyren
i Stenbroen med alle Klumpens Rullepølser oven paa
sig. Og der var næppe blevet Sten paa Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
