- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
122

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ud i Køkkenet og skiftede Søndagsfrakken om med
en Lærredsjakke, lettede Krogen af Køkkendøren og gik
ud i Gaarden.

En mager Stribe Sol faldt endnu ned i Hjørnet bag Posten.

Knors sad henne paa Stenbroen ved Siden af Mortensen
og gjorde Toilette. Han slikkede sin Pote og
gned sig med den ivrigt rundt i Ansigtet. Der stak ham
en Graaspurvefjer ud af det ene Øre. Ellers saa’ han
fuldstændig uskyldig ud.

- Mau-iauv! sagde han kælent, saa snart Døren
til Køkkenet blev aabnet.

Mortensen sagde ingenting, fornam rimeligvis ingenting,
rystede bare af og til som af Kulde.

Emanuel stod lidt og saa’ paa Dyrene. Katten gned
sig op ad hans Ben; men han talte ikke til den og
karesserede den ikke, som han fordum plejede.

Saa bøjede han sig og løftede Hane-Mortensen op
og bar den ind i Skuret.

Og derinde, henne i Krogen under Vinduet, satte
han den varsomt ned igen; rodede Halmen sammen
om den og bredte et Stykke at en gammel Uldtrøje
over dens Ryg og helt ud over dens Hoved. Og nu
saa’ man af Mortensen kun de lange, tynde Ben med
de krydsende Sporer; samt den yderste Spids af de to
knækkede Halefjer ...

Madam Thomsen stod i Køkkenet og syslede med
Middagsmaden, da Sønnen kom ind fra Gaarden. Og
han passerede hende uden at tale.

Inde i Stuen tog han Salmebøgerne, baade sin egen
og Moderens, og gned dem omhyggelig af med sit
Lommetørklæde for at forvare dem paa deres Plads
inde i Sekretæren. Da han havde anbragt Bøgerne
derinde, fik han Øje paa Mo’r Karens Portemonnæ,
Opbevaringsstedet for de sparsomme Husholdningspenge.

Han greb den med en Bevægelse, omtrent som den,
med hvilken Knors havde grebet Graaspurven, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free