Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
126 Livsens Ondskab
Udyr satte den ned over Havnepladsens lave Tage og
ud over Fjorden.
- Hum! Der gik den!
Det var en Tagsten, der knustes mod Stenbroen.
- Sikken et Kæltringevejr!
Paa Spadserestien knagede og bragede det i
Lindetræernes Grene. Sommerens sidste Blade hvirvledes i
Ring hen over Grusgangen. Og Gaslygternes Flammer
hvæsede og kogte, og Glassene klirrede.
Madam Frederiksen havde igen faaet Vinden paa
Ryggen. Hun maatte holde sig ganske svejrygget. Og
undertiden fór hun hen og omfavnede et Træ, naar hun
ikke kunde stritte imod længere.
Paa een Gang satte hun en Fod haardt ned i Jorden
og standsede.
Henne paa Bænken under den nærmeste Lygte sad
et Par Mennesker; en Mand og en Kvinde. Og der lød
en klynkende Klagen.
- Du maa ikke rejse, Niels Peter! Du maa ikke
rejse! hulkede en Kvindestemme.
- Jamen, naar jeg nu skal, Marie!
- Men kan du ikke lisaa godt bli’e her i Byen ...?
- Her er jo ingen Arbejde aa faa, har jeg sagt
Dig!
- Aa Gud, aa Gud . . Og nu har Du bragt mig
i Ulykke ...
- Skav dig ikke min Tøs! det har vi vel været
li’egode om!
Madam Frederiksen kunde ikke dy sig.
- Hva’ er her paa Færde? spurgte hun og blæste
nærmere.
Pigebarnet skjulte Ansigtet i sine Hænder og hikkede
af Graad. Men Mandfolket, en ung, skægløs Knægt,
saa’ trodsigt op. Han var bleg og indædt, og hans
Øjne glimtede i det blafrende Lys fra Gaslygten.
- Hva’ vil Di?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
