Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 127
- Men det er jo Rulle-Karens Niels Peter! sagde
Madammen og korsede sig.
- Ja, hva’ saa? Hva’ rager det Dem?
- Og du har allerede et Menneskes Ulykke paa din
Samvittighed?
Fyren fór rasende op fra Bænken.
- Gaa Deres Vej! sagde han. - Hva’ render Di
her og roder Dem op i andre Folkses Sager efter?
- Niels Peter, Niels Peter! skreg Pigebarnet og slog
Armene om ham.
Niels Peter blev rolig.
- Jeg ska’ sgu ikke skade Madammen, sagde han,
- blot hun vil passe sig sæl.
Madam Frederiksen stod et Øjeblik ubeslutsom. Hun
følte Trang til at skride ind og sige sin uforgribelige
Mening; Indignationen kriblede hende paa Tungespidsen.
- Men saa gjorde hun pludselig rask omkring og gik.
Og atter begyndte Pigebarnet at trygle og hulke.
Det lød saa uendelig haabløst gennem Stormens Brus.
Madammen vendte uvilkaarlig Hovedet og saa’ sig
tilbage.
- Mandfolk! mumlede hun og sænkede forarget
Mundvigene - Pisk sku’ de ha’! ...
Maanen var kommet frem. Det saa’ ud, som sejlede
den i rasende Fart hen over Himlen. Snart fór den ind
i en Sky og snart ud af den igen. Telefontraadene sang
paa deres Stænger. Og store, fantastiske Skygger dansede
omkring De hvide Søstres Kirke hist oppe paa Bakken ...
Klokken slog et Kvarter paa to, da Madam Frederiksen
drejede fia Prinsessestien ind i Maren Smeds Gyde.
Herinde var der Pusterum og lunt og Læ. Man hørte
bare Stormen buldre af Sted oppe over Tagene.
Og saa hørte man Raab og Latter og Glasklirren
henne fra Stadt Gammelkøbing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
