Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 131
- Ja, nikkede Clausen og stivede sig op - uden
Ideal, sa’e jeg .
- Du ta’er fejl!
- Det skulde ... glæde mig meget! Men hidtil har
du ikke ...
- Kender du Thummelumsens Hane? spurgte Knagsted
pludselig og stirrede sin Ven og Broder stift ind
i Ansigtet.
- Thumme ...
- Thummelumsens Hane, ja! „Mortensen”?
- Nej ... ja ... det vil sige ... Overlæreren
galloperede op igennem Hulepindsvinet.
- Saa kan du aldeles ikke tale med, sagde Esau
barskt.
- Hva’?...
- Dine Anskuelser bliver jo derved ganske
værdiløse!
- Jamen, kære ...
- Og jeg forstaar ikke, at du tør vove at opkaste
dig til Dommer over mig!
- Jamen, bedste Ven ...
- Du vil snakke om Livsværdier! vedblev
Tottenborgeren, og hans Stemme lød mere og mere
ophidset - du, som ikke har haft Lejlighed til at
iagttage det ypperste: Livsligegyldigheden!
- Hans Sværte lugter! snøvlede Kæmner Lassen
med en Reminiscens fra salig Luksusbugen.
- Jamen, kæreste, bedste ... stammede Clausen
forvirret - Emanuel Thomsens Hane ...? hva’ ... Og
atter travede Fingrene op igennem Piggene.
Knagsted gjorde denne Bevægelse efter og fortsatte
saa med høj Stemme og brede Haandbevægelser:
- Emanuel Thomsens Hane er mit Ideal! Ganske
vist vil jeg aldrig kunne gøre mig noget Haab om at
naa frem til et saadant Trin af ophøjet Verdensforagt
og imponerende Selvfordybelse, thi jeg er jo kun et
Menneske (her løb Fingrene paa ny op igennem Haaret).
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
