Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 141
- Jamen saa hjælp mig da, Menneske! Saa ta’ ham da.
- Jaja, jaja, ja ja! Men han flaar sgu Kødet a’ mig!
Katten havde maset sit Hoved frem af Kufferten,
som Manuel i en Fart havde smækket sammen igen.
Og nu sad Dyret der i Klemme og gloede og hvæsede
som en sindssyg, der har faaet presset sit Hoved ud
gennem Vinduet i sin Celle.
- Men saa ta’ ham da! saa ta’ ham da, skreg
Thomsen og stampede i Gulvet.
- Jo, jovel! sagde den gamle og trippede - Men
han splitter mig, om jeg rør ham ... Se nu
faar han osse Kløerne ud! Han er rent kontant tosset!
Manuel trykkede Kufferten ind mod sit ene Ben og
fik derved en Haand fri, hvormed han søgte at gribe
Dyret i Nakken. Men Knors langede en Pote ud efter
ham, saa at alle fem Kløer kendtes i hans Hud.
- Du kunde sgu da ogsaa gerne hjælpe en! sagde
han arrigt til Vennen.
Mortensen skævede til Manuels fem røde Striber og
rakte nølende en Haand frem med Fingrene vidt
udspilede. Men saa lod han pludselig Armen synke og
sagde i en uendelig overlegen Tone:
- La’ ham slippe! Fa’en, la’ ham slippe! Han
har sgu godt a’ aa ny’e Luften lidt!
- Jamen ...
- Jæ ska’ nok fange ham! nikkede den gamle
med Højhed! - Fa’en! en Kat! Det er da ingen
Krukkedilje, véd jeg!
Thomsen tøvede et Øjeblik endnu. Men saa gav han
los for Kufferten, og Knors fo’r ud.
Den var bleven fuldstændig vanvittig af denne
Transport og Indespærring. Først satte den fire Gange i
rasende Fart omkring Lygten, væltede sig om paa
Ryggen, fægtede i Luften med Poterne, mjavede, hvæsede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
