- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
146

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

146 Livsens Ondskab

- Hvor ka’ thu komme med tsaadan no’et Vrævl?

- Og saa ka’ du jo la’ dræne, hvis der skulde
være Grundvand.

- Theg vil ikke høre mere paa thig!

Og Konsulen rev forbitret sin Arm ud af Tolderens
og blev staaende.

De gik Tur inde paa Kirkegaarden. Og Esau vilde
absolut have, at de nu, stante pede, skulde udvælge
sig deres Gravsteder.

Konsulen var i Pels og laadden Hue, og Kontrolløren
var i Vinterfrakke. Thi det var koldt. Men deres
Spadsereture maatte de have.

Knagsted gik et Par Skridt ud til Siden, hvor der
stod et Par bredkronede, afbladede Kastanietræer.

- Og her vil jeg saa ligge, sagde han og afridsede
en Firkant med sin Stok - Her er saa dejlig køligt
om Sommeren, og jeg har jo Haar nok til at holde
paa Varmen.

Mørch svarede ikke. Han stod bare og skulede arrigt
hen mod Vennen.

- Hør véd du hvad! sagde Tolderen saa - Jeg
faar en Idé! Du skulde sgu la’ dig begrave i Pels,
Mørch; saa kan vi blive ved med at gaa Tur!

- Ish! sagde Mørch - Nu gaar theg! Og han
begyndte at stavre af Sted ned mod Udgangen.

Den anden fulgte efter og tog ham paany under
Armen.

- Lad mig hjælpe dig, lille Mørch, saa gaar det
bedre.

De trissede af Sted i Tavshed. Konsulen indædt og
ludende forover med Øjnene fæstet mod Jorden.
Kontrolløren frisk til Mode, ret og rank og med knejsende
Nakke.

Da de kom forbi Emanuel Thomsens Rugeplads,
hvor der var Læ mod Vinden, og hvor Solen laa
hyggeligt og varmt hen over Bænken, spurgte Esau:

- Skal vi sidde lidt, Mørch? Er du ikke træt?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free