Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 153
- Og nu har di betraadt Fæ-dre-nde-jorden, som Fa’r
sa’e, di skulde.
Karen vred sine Hænder.
- Aa jeg, som troede, at du ha’de slaaet di Tanker
a Ho’edet, Manuel ...
- Skal du nu komme med din Snak igen! bruste
Sønnen op.
- Nej, nej, nej, Manuel, nej ... Men ...
- Men hva’?
- Har du da ... vil du saa da købe ...
- Det kan du la’ en sæl’ om!
Og Thomsen rejste sig og gik til sit Afskriverarbejde
paa Herredskontoret. -
Og om Aftenen, da Mørket faldt paa, pakkede han
Mortensen ned i en Papæske og bar ham ud paa
Kirkegaarden og jordede ham hemmeligt i den fæ-dre-nde
Gravhøj.
- -
En Morgen, nogle Dage senere, sad Madam Thomsen
og Emanuel igen sammen ved Kaffebordet.
Butiksklokken ringede. En Stemme sagde: Værsgod!
Det var Drengen med Byens Avis.
- Hent Bladet! kommanderede Thomsen, og hans
Hænder rystede.
Mo’r Karen trissede ud efter Avisen og rakte ham
den.
Han rev den til sig. Papiret raslede i hans Haand,
saa nervøs var han.
- Vil du ikke ha’ en Slat Kaffe til, Manuel!
- Nej! for Fanden! La’ mig saa dov være i Fred!
(Thomsen betjente sig ellers aldrig af Navnet paa nogen
som helst ond Aand.)
Stilfærdig og lydløst gav Madammen sig til at samle
Kopper og Tallerkener sammen for at bringe dem ud i
Køkkenet. Men pludselig udstødte hun et Forfærdelsens
Skrig og satte skyndsomst Sagerne ned paa Dugen
igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
