- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
154

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

154 Livsens Ondskab

- Manuel, Manuel, hva’ fejler dig dov?

Avisen var gledet ud af Thomsens Hænder og ned
paa Gulvet. Og selv laa han tilbagelænet i Sofaen,
ligbleg og med lukkede Øjne.

- Manuel, Manuel! jamrede den gamle - Er du
blit syg. Manuel? ... Hun greb ham i sin Fortvivlelse
i Skulderen og ruskede ham - Sig mig dov, hva’ der
er i Vejen, lille Manuel! Ska’ jeg springe efter Doktoren?

Manuel slog Øjnene op og saa’ sig forvildet om.

- Aa Gud, aa Gud! stønnede han - aa Gud, aa
Gud i det Høje! Og jeg, som har gaaet i Rette med
ham! Bed, Mo’r Karen, bed! Tak Gud den Almægtige
paa dine Knæ!

- Lille Manuel, lille Manuel ... at det skulde
saadan ende, at det skulde saadan ende!

Emanuel havde ladet sig glide ned fra Sofaen. Og
idet han foldede sine Hænder og løftede dem op mod
det lave Loft, bad han med en underlig skingrende
Stemme, der paa een Gang var fuld af Samvittighedsnag
og Ruelse, men hvori ogsaa den saligste Glæde
vibrerede.

- Aa, Vorherre, Vorherre, hvordan skal en dog
takke og prise dig for din store Miskundhed og Godhed?
Hvordan skal en dog lovsynge dit Navn i Alevighed?
... En er det ikke værd! Nej, nej, nej,
en er det ikke værd, lille Vorherre! Dit himmelske
Navn skal lyde Dag og Nat fra min Mund
for al den Kærlighed, du har vist mig og min stakkels
gamle Mo’r, som lovsynger dig i sit Hjerte .... Aa,
lille Gud og Skabermand, vær ikke vred paa en, fordi
man stundom har knurret mod din Vilje! Men det
trak jo saa længe ud, inden du viste din himmelske
Magt; og man er jo kun et svagt, sølle Menneske,
der ikke kender dine Stier og Veje! .... Herre, Herre!
Tak, Tak! Og nu kommer du og sanker gloende Kul
paa en! ... Men se, se, man ligger for din Fod og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free