Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
176 Livsens Ondskab
været Dus med Vorherre i femogtyve Aar, baade Hellig
og Søgn og derfor tog ham med forholdsvis Ro - Hva’
gør du ved Landbruget?
- Man ta’er sig en Avlska’l, en flink Avlska’l!
Og Mortensen besørger Møllen. Og Mo’r og en sæl
sørger for Huset og Haven. Det skal nok gaa!
- Aaja, saamænd ja. Men Karen er jo gammel!
bemærkede Degnen, og hans Øjne drejede sig langsomt
hen mod Søstersønnen.
- „Karen” er en Knop! sagde Manuel overstadigt.
Jo, aajo ...
- Og en kunde jo maaske ogsaa falde paa a’ gifte
sig, Morbror, nu en har faaet Smør til Brødet!
- Ja-a ... (Den gamles Øjne blev opmærksomme.)
- Om Gud Herren vilde lade en træffe en dertil
passende Quinde.
- Den sande Quinde er vanskelig at komme over,
Manuel.
- Med Guds Hjælp, Morbror. Han har standen en
bi til Dato!
- Aaja, saamænd, ja ... Har du kanske allerede
set dig en ud?
- Hæ ... Thomsen rødmede.
- En af denne Bys Døtre kanske?
- Nej! sagde Manuel afgjort - en Byflane ta’er
man aldrig.
Degnen sukkede lettet.
- Aanej, saamænd, nej! Quinden trives bedst paa
de brede Marker! nikkede han. Han havde allerede
forlængst opdaget Wulfdines Kærlighed. Og nu,
Søstersønnen havde „rettet sig”, skulde den gamle intet have
imod, at Sagen blev til Alvor.
Ogsaa Manuel var begyndt at tænke paa Kusinen.
Ikke saaledes, at der spirede nogen Art af Elskov til
hende i hans Hjerte; nej, men han havde ude i
Skolelærerboligen i Græsted set hende pusle stille og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
