Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
178 Livsens Ondskab
- Wulfdine fniste stille og vred sig som en Orm.
Saa tog hun et Par smaa Skridt hen mod Døren til
„Dagligstuen”. Men der blev hun staaende glorød i
Hovedet og knækkede.
- Du er da et sært Pjok! skændte Madammen - Byd
nu Værsgod!
- Hi! sagde det et Sted inde i Pigebarnet, og hun
gik to Gange i Jorden - Vil ikke du heller, Faster?
Jeg ka’ ikke saa godt faa mig til ’et .
- Store Skabilken! sagde Mo’r Karen og dunkede
hende eftertrykkeligt i Ryggen - Tror du, Manuel
æder dig? ... Derpaa aabnede hun selv Døren - Maden
er her! sagde hun.
Og man gik til Bords.
Degnen sad i Sofaen, og de andre ved hver sin
Side af Bordet.
Manuel skar Dyret for; og alle stirrede de med
glade Øjne paa de fede Skiver, der faldt for hans Kniv.
- Svedsker, Farbror? spurgte Thomsen, han skovlede
den dampende Indmad ud af Gaasen med en stor
Spiseske.
- Aaja, saamænd, ja, sagde Farbror - Og Ævler!
Værten lempede en fem-seks Skefulde over paa
hans Tallerken.
- Og du, Mo’r?
- Tak, Tak; jeg ka’ da ellers godt hjælpe mig
sæl, lille Manuel ...
Wulfdine sad og fløj med en Vinge mellem sin Kniv
og sin Gaffel. Hun kunde ikke for aldrig det finde
Ledene. Hendes Tallerken vuggede som i Søgang under
hendes Bestræbelser.
- La’ Dine faa et Stykke Bryst, Manuel, sagde
Madam Thomsen - hun sidder og regerer der med
en tør Vinge.
Alles Øjne vendte sig mod Pigebarnet. Og i samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
