- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
180

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

180 Livsens Ondskab

- Aaja, saamænd, ja! sagde Farbroderen - Jeg
si’er ikke Nej.

Og saa spiste de. -

Uden at tage mindste Hensyn til Emnets Centrum
havde de diskuteret dette, om man tør sige,
Hjerteanliggende. Det bekymrede dem lidet, at Wulfdine sad
midt iblandt dem. De behandlede Sagen, som havde
det drejet sig om en Ko eller en umælende Dragkiste.
Og Heltinden selv sad tilsyneladende døv og blind og
lod sig veje, maale og drøfte. Ikke en Tanke i hende
gjorde Oprør ved saaledes at blive udbudt og takseret,
ikke en Blodsdraabe forargedes. Kun allerinderst inde
i sit lille ydmyge Hjerte skælvede hun i Angest og
Bæven for, at Fætter Manuel, hendes Øjnes Sol og
hendes Længslers Palmetræ, skulde vrage hende og
finde hende for let. Thi saa vilde der jo ikke være for
hende den bitterste Glæde og Plaser mere her i denne
Verden!

Og paa den anden Side: Hvis han nu var villig og
vilde ha’ hende ...

- Aa-aar! Wulfdine var en Besvimelse nær, og
det sortnede for hendes Øjne.

- -

Efter Maaltidet fulgte der en Kop Farvelkaffe.

Farbroderen og Manuel sad i Sofaen og dampede
paa hver sin Cigar. Og Damerne kilede løs paa deres
Strikketøjer henne i Halvmørket ved Vinduerne.

Der blev ikke talt meget. Thi Gaasen laa tungt.
Og enhver havde jo ogsaa sine egne Tanker at sysle med.

Af og til kastede Thomsen et stjaalent Blik hen mod
Kusinen. Og traf det sig saa, at deres øjne mødtes,
gik Wulfdine sporenstregs tre Alen i Jorden.

Klokken slog 7.

- Let dig saa, Dine! sagde Degnen.

Dine fór op som Trold af Æske.

Og saa bød man Farvel og Tak for i Dag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free